Inden du bestiller FI-kort, skal du bestemme hvilke kortarter, der skal være tilknyttet. Når du har bestemt det, skal du lave en tilslutningsaftale med dit pengeinstitut.
Hvis du ønsker at benytte en anden kortart end du plejer, skal du lave en ny aftale med dit pengeinstitut.
I skemaerne nedenfor finder du en sammenligning af de tre forskellige kortarter. Der er også en beskrivelse af til hvilke formål de enkelte kortarter egner sig bedst.
Oplysninger til beløbsmodtager
Kortart 71
Kortart 73
Kortart 75
Tekstmeddelelse
Nej
Ja
Ja
BetalingsID
Ja
Nej
Ja
Navn og adresse
Nej
Ja
Nej
Her kan du læse mere om de 3 kortarter:
Kortart
Kendetegn
Særlig velegnet til...
71 - til automatisk
udligning
BetalingsID på 15 cifre som beløbsmodtager bruger til at følge indbetalingerne.
Automatisk udligning af bogføringsposter i virksomhedens økonomisystem. Benyttes ofte til betalinger fra private til virksomheder eller foreninger.
73 - til ikke kendte kunder
Indbetaler kan skrive en meddelelse til beløbsmodtager. Beløbsmodtager får navn og adresse på indbetaler.
Opkrævning hos kunder, som ikke er registreret hos virksomheden eller foreningen - f.eks. ved nye kunder, optagelse i foreninger, klubber eller indsamlinger.
75 - fra erhverv til erhverv
Kombination af kortart 71 og 73. BetalingsID på 16 cifre som beløbsmodtager bruger til at følge indbetalingerne. Indbetaler kan skrive en meddelelse til beløbsmodtager.
Betalinger mellem virksomheder, hvor beløbsmodtager ind imellem vil sende en meddelelse med betalingen. Også velegnet til faste kunder, som vil betale flere fakturaer på én gang, eller som vil udnytte en særlig betalingsbetingelse.